Ophold i det offentlige rum

Ny
Mere liv

Organisation

Friluftsrådet er en landsdækkende paraplyorganisation for 85 landsorganisationer, som har det til fælles, at deres aktiviteter handler om natur, miljø og/eller friluftsliv (https://friluftsraadet.dk/om-os/medlemsorganisationer). Friluftsrådet København omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Bestyrelsen for Friluftsrådet København består pt. af medlemmer fra følgende medlemsorganisationer: Naturvejledning Danmark, Dansk Vandrelaug (DVL), Det Danske Spejderkorps (DDS), Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Landsforeningen Bifrost, KFUM-spejderne, Surf & SUP Danmark og Miljøbevægelsen NOAH.

Kernebudskab i forhold til grønt byliv på indre Østerbro

Ligesom det er vigtigt, at man føler sig godt tilpas i sit hjem på Indre Østerbro, så er det også vigtigt, at man kan føle sig godt tilpas, når man bevæger sig udenfor i fri luft og opholder sig i det offentlige rum i bydelen. Og for at det kan lade sig gøre, er det af grundlæggende betydning, at man har let adgang til natur/bynatur, og at man som borger - ikke-handicappet såvel som handicappet - kan føle sig tryg, og hverken er generet af luftforurening, støjforurening, visuel forurening eller fysiske barrierer.

 'Ophold' i det offentlige rum kan f.eks. være som gang, stående/siddende/liggende tilstand og cykling (med hensyntagende adfærd!), samt aktiviteter i form af f.eks. leg og selvorganiseret eller foreningsorganiseret idrætsudøvelse.

 De ovenfor nævnte betingelser for at føle sig godt tilpas under ophold i det offentlige rum er fraværende mange steder på Indre Østerbro. Det er derfor nødvendigt med tiltag, der prioriterer følgende:

  1.  at man har natur-/bynatur-oplevelser, når man træder uden for sin dør, og at man har let, kort og færdselssikker adgang til større områder med natur/bynatur - med alt, hvad dette indebærer af indtryk for syns-, høre- og lugtesansen - og følesansen for især blinde og svagtseende. Det skal være en rig og varieret natur/bynatur, der er skabt og løbende plejes på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.
  2. at der sker en kraftig minimering / fjernelse af: a) biltrafikken på flere strækninger, ikke mindst den gennemkørende trafik; b) de pladskrævende parkerede biler; c) de luft- og støjforurenende biler, knallerter/scootere, motorcykler og andre kilder; d) private virksomheders breden-sig-ud på fortovet og e) f.eks. cykelparkering uden for de mange ledige cykelstativer ved metrostationer.

Barrieredannelse med manglende sikkerhed opleves i særlig alvorlig grad af blinde, svagtseende, folk i kørestol og andre bevægelseshæmmede i deres udendørs færden på Indre Østerbro.

Vigtigt for borgersamlingen at vide

De nævnte tal i punkterne 1-6 nedenfor må kunne fås fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

1) Tal for bilejerskab i bydelen:

  • Antal biler i alt. Antal husstande med biler. Bilernes placering geografisk, så detaljeret som muligt.
  • Heraf a) antal biler, der kører på el, og deres placering geografisk, så detaljeret som muligt, og b) antal hybridbiler og deres placering geografisk

2) Tal for bilparkering:

  • Antal pladser til parkering ved kantsten, herunder skråparkering. Fordelt på de enkelte 'subbydele'. Antal henholdsvis offentligt tilgængelige og private parkeringspladser til flere biler, herunder firmaparkering. Deres geografiske placering så detaljeret som muligt, inkl. det antal biler, der er plads til, og inkl. geografisk angivelse af parkering i bygninger/parkeringshuse.
  • Antal daglige kørsler - der, hvor sådanne tal findes eller kan estimeres - til/fra de enkelte indendørs og udendørs parkeringspladser til flere biler.

 3) Trafiktællinger:

  • Tal fra trafiktællinger på flere steder af bl.a. Lyngbyvejen, Østerbrogade, Jagtvej og Strandboulevarden.

 4) Tal for parker:

  • Antal parker, deres geografiske placering og eventuelle fredningsforhold. De enkelte parkers størrelse, med angivelse af fordelingen af anvendelse (bl.a. idrætsaktiviteter) samt andre relevante forhold.
  • Estimerede besøgstal i de enkelte parker.

 5) Tal for legepladser:

  • Antal offentligt tilgængelige udendørs legepladser i alt, og deres placering geografisk. Desuden bl.a. angivelse af, hvor der lægges vægt på biodiversitet og miljømæssigt bæredygtig beplantning og pleje.

6) Visse lokalplaner:

  • Oversigt over og indhold i de lokalplaner, som stiller særlige krav til beplantning af bestemte (private) områder. Her er et potentiale for bynatur, hvis Kommunen begynder at håndhæve sine egne krav og samtidig tilskynde til biodiversitet.

7) Dansk Blindesamfund på Østerbro:

Ejendommen Randersgade 66-68/Bogensegade 2-8 bebos af medlemmer af Dansk Blindesamfund. Biltrafikken og parkerede biler er et alvorligt sikkerhedsproblem for dem i deres udendørs færden i lokalområdet.

Hvor kan man få mere at vide

Det kan anbefales at inddrage følgende:

  • Transportforsker fra DTU
  • ​​​Repræsentanter for de mange blinde beboere i Dansk Blindesamfunds boliger i Randersgade 66-68/Bogensegade 2-8.
  • En repræsentant for de bevægelseshæmmede: formand for DH København (DH = Danske Handicaporganisationer)
Del med